Visuel læring - whiteboard animation eller simpel tegn og klip

Multimodalitet er et dejligt ord - et ord man kan knække tungen på. Et begreb der dækker over noget, som der måske er for lidt af i gymnasieelevers hverdag. De møder ofte det verbale i skrift og tale - særligt  i form af lektier og klassesamtale. Efterhånden møder eleverne dog også det visuelle. Flere nyere gymnasiebøger forsøger at integrere modeller, figurer og billeder for at understøtte og supplere teksten. Dette er en del af den receptive tilgang. Eleverne skal lære at forstå de visualiseringer de bliver forholdt, da de - visualiseringerne - er en del af den samlede faglige læsning og forståelse. I samfundsfag arbejder man fx meget med modeller og eleverne skal lære at forstå modellernes logik - hvilket egentlig er en visuel tilegnelse. Inddragelsen af visualiseringer argumenteres for er vigtigt for generel indlæring - vi skal således som lærere fascilitere en udvikling af visuel intelligens (Ebbensgaard, 2011: s. 39). Men man kan også udvikle den visuelle intelligens den modsatte vej - nemlig ved at eleverne skal være produktive og kreative og skabe visualiseringerne. Og det er særligt her jeg synes der er et potentiale og er noger jeg har forsøgt at arbejde med. Min inspiration har først og fremmest været RSA Animate fra Cognitive Media. RSA Animate er netop et projekt, der bygger på en grundforudsætning for at indlæringen fungere bedre under multimodale rammer. Helt præcist har de arbejdet med det, der kaldes whiteboard animation, hvor en dygtig tegner illustrerer/visualiserer et foredrag - i en form for real-time (ved hjælp af redigering, klip og time-lapse). Måden hvorpå visualiseringen understøtter det talte ord, syntes jeg var kraftfuld. Mere jordnært er jeg også inspireret af et tilsvarende tysk oplysningsprojekt, der kalder sig selv Explainity (har også lavet enkelte videoer på engelsk) - kort sagt er deres projekt, "to make sense of the daily news cycle and to foster public understanding of complex issues". Deres format er mere simpel - tegn, klip, vis og fortæl. Og det tænkte jeg: "det kan mine elever da også gøre". Men først skulle det selvfølgelig afprøves på egen krop og evner, hvilket videoen nedenfor er et resultat af - jeg valgte at lave en lille introduktionsvideo til eleverne (jeg har endnu ikke fået lavet speak indover videoen - og har derfor "livespeaket" den i klassen).

Kreativitet

Samtidig er det også en arbejdsform - kan det argumenteres for - der styrker den innovative kompetence. Helt konkret fik eleverne at vide at de skulle igennem 5 stadier for at komme frem til produktet (alt efter hvor meget tid man har til rådighed kan man tilføje eller droppe punkt 5 - og trinene kan også ændres lidt på). Tilgangen er stærkt inspireret af de innovative trin, som fx Kirsten Lauta og Dorte Fensteen arbejder med på Københavns Åbne Gymnasium:

1. Viden - det er i denne forbindelse nødvendigt med at have noget viden om hvad de skal være produktivt kreative omkring. Det kan være noget fagligt de fx har læst i bogen man arbejder med. Det kan være på baggrund af en undersøgelse de har lavet (fx kunne man i samfundsfag arbejde med at deres interviews (kvalitativt eller kvantitativt) præsenteres gennem en visuel præsentation)
2. Kreativitet & brainstorming (sky is the limit - med ja-hatten på) - hvordan kan det illustreres? Jeg mener det er en god idé at opfordre til at tegningerne gerne må være lidt barnlige (hvilket også gør det mere tilgængeligt for de elever, der ikke har så gode tegne-talenter). 
3. Udvælgelse - en kort udvælgelsesproces hvor de ideer, som umiddelbart virker mulige skal arbejdes med
4. Mockup & test - så skal udkastet produceres. Tegningerne skal tegnes, klippes ud, gøres klar. Manuskriptet skal skrives, så der er sammenhæng mellem det der bliver fortalt og vist. Dette udkast kan så afprøves på udvalgte testpersoner (fra egen eller anden klasse) - hvad får de ud af videoen, hvad lærer de mv.? 
5. Endelig version - og klog af erfaringen skal den endelige video nu sættes sammen. Den endelige version kunne eventuelt også være et samlet kollaborativt resultat af de forskellige gruppers mockups. 

Principperne i denne proces bliver også fint udtrykt i den følgende video om et firmaet IDEO, som lever af innovation. I videoen får de til opgave at videreudvikle indkøbsvognen:

Forløbige erfaringer

Indtil nu har jeg bare arbejdet kortvarigt med denne tilgang. To af mine klasser i samfundsfag (grundforløb på c-niveau) har arbejdet med at lave en kort visualisering af velfærdstrekanten. Fokusset har været at få afprøvet arbejdsformen og oplægget var at de skulle lave en mockup og at hvis det gik fint ville vi udvide hele forløbet om fattigdom til et projekt med at lave en formidling. De fik som ramme 3 moduller á 50 minutter til at arbejde med det (flere grupper har brugt min. 50 minutter mere, af forskellige årsager). Min 1hf-klasse i ks-historie har arbejdet med at lave en opsamlings-præsentation af tiden fra antikken op til oplysningstiden. Her valgte jeg ikke at differentiere mellem mockups og endelige versioner, men at de bare skulle lave en videopræsentation. Denne klasse har haft 6 moduler af 50 minutter til at lave deres video. I en klasse som kun har historie i ydertimer (om eftermiddagen, hhv. onsdag kl. 14-16 og torsdag kl. 13-15) har det givet relativ god effekt at introducere dette projekt - på trods af at de skal "genlæse" materiale vi allerede har gennemgået! De fik 6 moduler á 50 minutter.
Det skal nævnes i denne forbindelse at begge samfundsfags-klasserne har billedkunst, som deres kunstneriske fag i 1.g. Hvilket selvsagt giver dem en fordel og måske medvirker til at de naturligt har lyst til arbejdsformen.

Mine observationer - indtil nu:

De positive:

• høj elevaktivitet; i høj grad også fra elever der normalt ikke melder sig ind som fagligt aktive.
• stor entusiasme med at komme i gang med opgaven - selvfølgelig stadig med udsving
• glæde - det lyder måske fjollet at fremhæve dette punkt, men jeg synes generelt at eleverne var påvirket på en positiv måde. Udviste stolthed over opnåelse af delmål (fx tegnet en flot bod med prisskilte (samfundsfag - markedsmekanismen), eller tegnet en flot munk (historie - middelalderen)

De negative:

• som det oftest er tilfældet endte flere af grupperne med ikke at være helt færdige indenfor det afsatte tidsrum, på trods af at grupperne overordnet har arbejdet effektivt i timerne og nogle af grupperne har brugt lidt tid i deres egen fritid.
• enkelte elever - og derved også enkelte grupper (de fik lov til selv at konstituere grupperne) - fandt opgaven mindre barnlig eller mente ikke at have fantasien til at påtage sig sådan en opgave. Derved udebliver motivationen. Disse elever er umiddelbart delt op i to grupper. Nogle der generelt er umotiveret og nogle der foretrækker arbejdssituationer, hvor de kan være meget selektive med indsatsen (fx to-tre markeringer i timen så læreren har set en og så ellers melde sig ud). Opgaven her krævede faktisk fokus fra start til slut, hvis der skulle være forhåbning om at være færdig til tiden.

Produkterne:

• Af varierende kvalitet (billedekvalitet, lydkvalitet, genkendelighed af tegninger mv.)
  Dette kan dog afhjælpes ved at opstille bedre rammer for optagelses og redigeringsfasen
• Indholdsmæssigt har de fanget centrale faglige punkter

Evalueringen

Men hvad med læringen? Den har jeg ikke fået evalueret endnu. Jeg har dog et klart indtryk af at fx markedsmekanismen er blevet væsentligt bedre forstået, end hvis vi havde nøjedes med en traditionel undervisningssituation med tavleundervisning og/eller elevarbejde med modeller og/eller arbejdsspørgsmål mv. Tilsvarende har jeg et indtryk af at mine historieelever har væsentlig bedre overblik over den historiske kronologi og hvad der er centralt i de forskellige perioder. Eleverne selv udtrykker i overvejende grad - i deres evaluering af arbejdsformen - at de har fået meget ud af arbejdsgangen.

Det centrale spørgsmål jeg umiddelbart sidder tilbage med, efter den lille afprøvning, er om den tidsmæssige investering er det værd? Som nævnt mener jeg at man, ved at forbedre rammerne omkring optagelses- og redigeringsfasen, kan afhjælpe forhold omkring kvaliteten af præsentationerne. Men det vil formentlig også kunne mindske problemet med tidsperspektivet. Og selvsagt det forhold at eleverne får erfaring med arbejdsformen vil også afhjælpe nogle af de "børnesygdomme" man utvivlsomt vil støde på og som jeg er stødt på.

Produktet egner sig godt som et slutprodukt i et formidlingsprojekt, hvor man fx vil gøre opmærksom på et samfundsmæssigt problem eller fx som opsamlingsfokus. Og er således et interessant alternativ til mere traditionelle (hovedsageligt skriftlige) formidlingsformer - plakater, powerpoints, blogs.

Er der andre der har erfaringer med lignende projekter?

Læs mere:

Om det spændende projekt Visuel HF i Viborg, hvor eleverne tager deres hf på tre år inklusiv et år (fordelt over de tre), hvor de bliver undervist i at tegne, lave animationer mv.:

Aase H.B. Ebbensgaard, Nikolaj Frydensbjerg Elf & Sia Søndergaard (red.) (2011): At tegne en tanke - Første rapport om Visuel hf i Viborg. Serie: Gymnasiepædagogik, nr. 81. (online her)