GoogleDrev og opgaveretning

Google har med deres fildelingsplatform GoogleDrev gjort det muligt at administrere de skriftlige afleveringer på en nem og hurtig måde. Det er selvfølgelig ikke alt sammen rosenrødt, men i forhold til de områder der er afgørende for mig i rettearbejdet, så er GoogleDrev en stor forbedring end fx Lectio's system.

Det første skridt er selvfølgelig at få eleverne til at skrive i GoogleDrev. Det kan i sig selv godt være en udfordring. Men det kan være en god investering. Særligt hvis man i et klasseteam bliver enige om at bruge denne platform, fx i forbindelse med opgaveskrivning, gruppearbejde, projektarbejde mv.

Aflevering i GoogleDrev

Når eleverne skal aflevere opgaven skal de dele den med læreren. For at kunne det skal de bruge den mail man har tilknyttet sin Google-konto. Hvis de har en G-mail kan de oprette læreren som en kontakt og så skal de bare bruge navnet. De deler ved at klikke på den blå knap i øverste højre hjørne.

Derefter åbner en boks, som kan ses af eksemplet nedenfor. Der er overordnet tre måder at dele på:

• Man kan dele det link der er ses i den øverste røde cirkel
• Man kan skrive mailadresse(/navn) på den eller de personer man gerne vil dele med.
• Og man kan også dele via G-mail eller forskellige sociale medier (jf. logoerne)

Man skal dog være opmærksom på at man også kan indstille hvor meget adgang de personer man deler linket med skal have. Det ændrer man ganske simpelt ved at klikke på den lille knap "Rediger"

Hvis man deler ved at angive navn, mailadresse eller gruppe (nederste røde cirkel) har man også mulighed for at redigere om vedkommende skal kunne henholdsvis vise, kommentere eller redigere. Hvis eleven skal dele med læreren og læreren skal kunne rette kræver det derfor minimum at de har adgang til at kommentere og gerne til at redigere. Se eventuelt videoen nedenfor.

Retning

GoogleDrev giver derefter mulighed for at læreren og elev kan redigere i det samme dokument sammen. Generelt oplever jeg en meget hurtigere adgang og bedre mulighed for at kommunikere med eleven. Jeg skal ikke først downloade filen gennem fx Lectio. Den åbner op i min browser og eleven kan reelt se mine rettelser med det samme. Derfor kan platformen med fordel bruges som en formativ evaluering (eller fx som en form for genaflevering af opgaven). Man har gennem platformen også mulighed for at følge med i eventuelle ændringer i dokumentet i forbindelse med en formativ evaluering (se eksempel i videoen nedenfor).

Eksempel kommer (video)

Processen kan altså være væsentlig kortere i en genafleveringsopgave. Man kan fx vælge et konkret fokus at rette efter og kun give korte kommentarer på fejl. I eksemplet nedenfor er fokusset på grammatik i engelsk (ikke min egen video):

Som lærer har man selvfølgelig mulighed for at arkivere opgaverne i et filindelingssystem med foldere og stier. Man kan fx oprette en folder for hver elev, som man så deler med eleven, hvor eleverne skal gemme deres opgaver i. Den delte folder fungerer på samme måde som et enkelt dokument. Det vil sige at alle ændringer, med det samme, bliver tilgængelig for alle dem der har adgang.

For at opsummere, mener jeg at opgaveafleveringen ved hjælp af GoogleDrev fjerner et par tidskrævende øvelser (upload, download, opstart af skriveprogram mv.) og samtidig giver det mulighed for et bedre overblik over en udvikling i en opgave, samt mulighed for god kommunikation om opgaven med eleven.

Har du andre gode ideer til fokus/metoder?

Vidensdeling - samarbejdsredskaber

At kunne vidensdele og at kunne samle relevant materiale ind, og ikke mindst at kunne gemme/arkivere det er vigtige kompetencer at opøve hos eleverne. Her vil jeg kort introducere de tre bedste kurator-redskaber som jeg indtil videre har fundet;

• Bundlr
• Diigo
• Pearltrees

Der findes selvsagt andre muligheder og her er det først og fremmest oplagt at nævne Facebook-grupper og Google+ foraer. Jeg er personligt selv en større fan af Google+ fora-systemet end facebook-grupperne. Det handler først og fremmest om opsætningen og layoutet, og ikke så meget om den egentlige funktionalitet. Men udover disse to redskaber findes der altså et række redskaber, der er særligt udviklet med særligt fokus på vidensdeling og systematisering af materiale man kan finde på internettet. De har bygget deres systemer forskelligt op og det giver dem hver især fordele og ulemper. Der er også kuraterings-værktøjer jeg  ikke har medtaget her (fx Scoop.it), men det er fordi de ikke kan bruges - gratis -  i forhold til samarbejdet.

De tre redskaber, jeg vil fokusere på her, har tre ting tilfælles som gør den brugbare til brug i undervisningen og særligt i forbindelse med projektarbejde.

1) Det væsentligste de har tilfælles og grunden til de er værd at overveje at introducere for sine elever, er at man kan være flere om at samarbejde om et emne - og at det er gratis.

2)En anden ting de tre redskaber har tilfælles er at det er muligt at 'joine' ved at bruge et openID. Og et openID er fx ens egen profil på Twitter, Google, Facebook eller Yahoo. Man skal derfor ikke bruge flere nye logins, men man kan bruge logins man allerede har. Det er en vigtig funktion web 2.0-værktøjer, som man kan bruge i undervisningen, bør have 

3) En sidste detalje der er værd at nævne, er at man ved alle tre har mulighed for at installere en extension til sin browser, som gør det nemt at indsamle relevante links.

Hvis man ikke vil bruge sin facebook-konto til at oprette en profil, vil jeg varmt anbefale at man opretter sig enten en twitter-profil eller google-konto, eller begge, så man kan bruge dem som login-redskab. Man behøves ikke være aktiv på twitter for at have en profil.

Bundlr

Som nævnt kan man 'signe up' ved at bruge en af sine openID's. Det er relativt simpelt og man bliver hurtigt guidet igennem processen.

Ideen med Bundlr er at man kan skabe nogle 'bundter' af relevante links. Man kan give sit 'bundt' en titel og begynde at lægge links ind under titlen. Dvs. at Bundlr er meget bygget op omkring temaer. Fx har jeg selv brugt til at skabe en oversigt over netop forskellige online kurator-redskaber. Alternativt har jeg også en over relevante sider og kilder til emnet Enigma (som er et populært emne i SRP i matematik og historie). Man har så mulighed for at invitere andre bundlr-medlemmer til at administrere 'bundtet'

Der er to metoder man kan få links ind i sit bundt. De to metoder ses i billedet ovenfor. 1) at kopiere en webadresse ind i feltet i højre side og klik "Add Clip". 2) at installere bundlr-extension, så du har den i din værktøjslinje (det er den røde knap med et 'B' til højre for adresselinjen). Det finder man hurtigt ud af.

+ det er simpelt, hurtigt
+ der er hurtigt overblik over de links man har samlet ind
- der kan være sider som kan være relevante i forskellige temaer og så er det lidt en omvej at skulle aktivt placere dem i flere temaer.
- der er (endnu) ikke en app til tablets eller smartphone

Diigo

Igen nemt at 'signe up' med sit openID.

Ideen med Diigo er ikke temaer, men 'tags'. Man tagger de forskellige sider man finder interessante. Dvs.  at man forbinder de sider man synes er interessant fx i forhold til sociologi eller 2. verdenskrig med de relevante tags fx - sociologi, identitetsdannelse, social arv, besættelsestiden.
Når man så vil finde frem til den relevante side har man så sit 'tag'-arkiv at søge i. Det er efter min mening det smarteste system - netop fordi at man kan give de artikler, sider mv. man finder forskellige tags eller kendetegn. Det gør det nemt hurtigt arkivere siderne i første omgang og nemt hurtigt at finde dem frem igen. Derudover har man også mulighed med Diigo at lave markeringer af særligt interessante passager på siderne. Dvs. man har mulighed for at hurtigt at finde frem til det man fandt interessant ved fx en artikel eller side.

Man skal installere en extension (også på tablets og smartphone - lidt mere komplekst, men ikke sværere end at man kan google det). Herefter har man den i værktøjslinjen (den lyseblå knap med et 'd').

Samarbejdet foregår i Diigo særligt gennem Diigo-groups man opretter sammen - se kort introduktion i videoen nedenfor:

+ tag-systemet
+ tilgængeligt både på PC, iPad og smartphone
- omfanget af tags kan blive for 'overvældende'
- lidt kedelig oversigt (ikke uvæsentlig pointe ift. til eleverne ...)

Pearltrees

Den sidste mulighed spiller mere på det visuelle. Igen er der en kobling til OpenID, som gør det nemt og hurtigt at oprette en profil og logge ind igen.

Her er systematiseringen, som nævnt anderledes. Man arbejder med systemer af forgreninger - med emner og underemner mv. Her har man både mulighed for at oprette 'pearls' gennem en extension i værktøjslinjen og gennem hjemmesiden.

Samarbejdsmuligheden foregår gennem Teams. Man kan vælge hvilken forgrening man vil samarbejde og udvikle på. Se kort vejledning i videoen nedenfor for opsætning:

+ god visuel oversigt
+ mulighed for over- og underemner
+ både til PC og Apple-produkter
- er lidt tungt
- kan virke uoverskueligt
herunder mange lag (når man åbner en perle kommer en række nye)
og hvis man har mange 'pearls'

Glogster i samfundsfag - som faglig formidling

Nu har mine elever forsøgt sig med Glogster til at lave "digitale plakater". Det at plakaten giver mulighed for at bruge forskellige modaliteter på en relativ simpel måde er et stort plus.

Eksemplerne nedenfor er delprodukter af et lille miniprojekt (i samfundsfag C) på en blokdag - 'plakaterne' er ment som en del af en oplysningskampagne om udvalgte emner. Der er selvfølgelig plads til (faglig) forbedring. Men overordnet synes jeg, de har arbejdet godt og får vist og øvet formidlingskompetencer - og nok så væsentligt formidling af fagligt stof.

En anden smart ting ved Glogster er at man kan 'signe up' med Facebook. Det betyder at eleverne ikke har brug for et nyt login. Jeg er personligt en stor fan af digitale værktøj, der kan tilknyttes enten Twitter, Google eller Facebook. Det mindsker antallet af logins eleverne skal bruge.