Skriftlighed i historie - en naturlig ting

I følge den kommende gymnasiereform (anno 2017) skal historie til at have en skriftlig dimension. Det skal historielæreren som sådan se som en gave. Det giver en mulighed for at komme væk fra den klassiske tekst-læsning og arbejdsspørgsmål-kombination.

Umiddelbart kan man inddele strategier for skriftlighed i historie i to typer:

• virkelighedsnære øvelser
• opgavenære øvelser

Der er fordele og ulemper ved begge former. Den sidstnævnte kan være tør og ikke øge skriveglæden. De virkelighedsnære øvelser kan misse formålet, hvis eleverne ikke formår at lave overførelsen til den opgavenære genre. Mere om dette om et øjeblik. Der er ikke tænkt noget særligt med at anvende netop de to begrebet - virkelighedsnære og opgavenære. Andet end at de virkelighedsnære øvelser søger, at ramme skriftlighedsformer som eleverne møder i en ikke-faglig hverdag og at de opgavenære øvelser har fokus på de krav, der er i forbindelse med de større skriftlige opgaver (DHO, historieopgaven, SRP mv.).

Heidi Funder udgav i 2012 den udmærkede øvelsesbog Skriv historie! på Forlaget Columbus, hvor hun blandt andet også argumenterer for at vi skal se den øgede skriftlighed som en gave (Funder, 2012: 14-15, 18-19). Funders fokus er, til dels, at få eleverne til, at lege med skriftligheden gennem særligt journalistiske genre koblet til historiske temaer. Hendes sondring, mellem forskellige typer af skriftlighed, er ikke meget forskellig fra min - nemlig sondringen mellem formel og reel (Funder, 2012: 11) Funders forestilling med tilgangen er blandt andet, at det kan øge skriveglæden hos eleverne. Og Funder forklarer selv prioriteringen således: "fordi det er genrer fra hverdagen, og fordi de, i parantes bemærket, også er taksonomisk differentieret og har nogle nyttige distinktioner mellem objektiv og subjektiv gengivelse af stoffet [forfatterens egen kursiv]" (Funder, 2012: 20). Genrene repræsenterer altså de relevante taksonomiske niveauer. Det skal selvfølgelig også understreges at Funder også prioriterer opgavenære øvelser - herunder notatarbejde (en del af det Funder kalder Ind-tekst, forstået som skriftlige øvelser der bliver en del af elevernes introduktion til emner. Når eleverne efterfølgende skal behandle emnet er det så en Ud-tekst de skal producere). 

Min personlige frygt er, som nævnt, at eleverne ikke formår, at lave koblingen mellem de enkelte legegenrer og de egentlige opgavegenrer de kan komme ud for i fx SRP'en (STX). Selvom at fx Funders øvelser netop anvender skrivehandlinger og de taksonomiske niveauer, som også går igen i de større skriftlige opgaver - redegørelse, analyse, diskussion mv. Men på trods af at skrivehandlingen overordnet er ens, er der dog også ofte forskel på den egentlige udformning - skrivestilen og sproget, krav til formalia mv. Derfor er det, som minimum, nødvendigt at inkorporere de større skriftlige opgavers krav i de virkelighedsnære øvelser. Og man skal meget aktivt lede eleverne i overførslen fra de virkelighedsnære skrivegenrer til selve opgavegenren. Noget Funder - selvsagt - også stærkt opfordrer til i bogen og aktivt giver vejledning til.

Den øgede skriftlighed skal ikke nødvendigvis give læreren ekstra rettearbejde. Det er her flere mulige strategier at arbejde med. Men under alle omstændigheder skal man i lige så høj grad se det skriftlige arbejde som komplementær til det mundtlige. Til dels fordi det giver nogle elevtyper en stemme til dels fordi det - ligesom arbejdsspørgsmål - kan kvalificere eleverne til en plenumsamtale/opsamling mv. Til dels fordi det netop også kan styrke elevernes skriftlige kompetencer, hvis man tager dem i hånden og hjælper dem med overførslen. De skal have meget hjælp i starten og støttes. Men jo mere de træner det, des hurtigere griber de bolden næste gang.

Og i den forbindelse er det vigtigt med nogle konkrete små øvelser, der kan træne delelementer.

Funders eksempler på ind-tekster er (Funder, 2012:21):

• Brainstorming
• Mindmapping (både individuelt og i grupper)
• Hurtigskrivning
• Notater 

Disse kan suppleres med en række andre øvelser. Jeg har samlet et oversigt over nogle mulige forskellige øvelser her: Læsestrategier - leksikon. "Leksikonet" har jeg til dels brugt som mit eget katalog til forskellige øvelser, der kan laves i timerne. Men det er også blevet del med eleverne, hvor de så har skulle udarbejde en beskrivelse af de forskellige læsestrategier (eller notestrategier). Det er ikke alle øvelserne, der er decideret skriftlige. Nogle er fx visuelle, men der handler det så i høj grad også om fx at skabe overblik i tekster.

Eksempler på ud-tekster og som så har formidlingen som et vigtigt element er selvfølgelig:

• danskhistorieopgaven
• studieretningsprojektet

Men af de mindre formelle kan fx være (virkelighedsnære øvelser):

• interview
• reportage
• kronik

Men også (opgavenære øvelser):

• redegørelsesopgaver
• undersøgelsesopgaver
• diskussionsopgaver
• tværfaglige opgaver

Samtlige af disse sidstnævnte opgaver kan jo struktureres således, at de tages med små skridt. Et eksempel på en diskussionsopgave kunne være som følgende:

 Formål med skriveøvelsen: Du træner evnen til at fremhæve forskellige holdninger i en diskussion og sætte holdninger over for modstående holdninger (på den ene og anden side … )

På baggrund af lektien (Jacob Burkhardt og  Michael Nordberg), som er to synspunkter på middelalderen og renæssancen - og er derfor udgangspunkt for diskussion (Materiale: Middelalderen - historie, religion, litteratur og kunst, s. 157-158).

 - Jacob Burckhardt (uddrag fra “Renæssancens kultur”)

 - Michael Nordberg (uddrag fra “Den dynamiske middelalder”) 

Udfyld skemaet nedenfor. I skal selv definere nogle temaer/områder, hvor de to forfattere har nogle forskellige perspektiver på de to historiske perioder, middelalderen og renæssancen, og overgangen mellem de to. Indsæt citater fra teksten for at underbygge jeres observationer.

	På den ene side … (Burckhardt)	På den anden side … (Nordberg)
Punkt 1
Punkt 2
Punkt 3

Her skal eleverne altså ikke skrive en egentlig opgave, men skal øve at se positioner i en diskussion og dokumentere dem. Måden ovenstående kan blive rettet på er at tage et eksemplarisk gennemgang på projektoren, fx via Google Drev/Skydrive (et lignende eksempel kan ses her). På samme måde som det formentlig stadig foregår i mange timer med arbejdspørgsmål. Andre skriftlighedsøvelser kræver flere moduler/timer. Her kan både vælge at rette opgaverne selv og eller bruge peer-review metoden - både undervejs og til sidst. Eller lignende vurderingsøvelser. Ulempen med diskussionsskemaet ovenfor (og ved alle øvelser uanset form) er at, hvis man gentager dem nok gange, skal de nok blive ligeså trivielle som arbejdspørgsmål. (En lille utilsigtet virkning er, at arbejdspørgmål pludselig bliver til et variationsredskab :) ).

Men når vi skal til at inddrage mere skriftlighed i vores undervisning (og i øvrigt ikke virker til at få flere timer til det), handler det i høj grad om at få brudt nogle af skrivegenrene ned i nogle delelementer, der så kan give mulighed for små sekvenser af skriveøvelser. Delelementer hvor eleverne kan arbejde med baggrundsmaterialet eller empirien, som de har haft som lektie. Både til gavn for eleverne og for klassen. Da de så bedre kan lære at kontrollere delelementerne af de store skriftlige genrer, som en redegørelse jo er og fordi flere elever har bedre mulighed for at blive "hørt" og byde ind til det faglige. Øvelsen illustreret ovenfor er et eksempel på dette.

Den store opgave for den enkelte lærer er så at få hjulpet eleverne med at få samlet de mange delelementer ved konstant, at understrege fokusset og formålet med øvelserne.