Skriftlige overvejelser - formidlingsprocessen

Arbejdet med skriftlighed er blevet mere tilgængeligt med de digitale redskaber der er til rådighed. Online skriveværktøjer giver en række muligheder og kan, anvendt rigtigt og hvis teknikken fungerer :), også mindske arbejdstiden. Tid der fx ellers bruges på at hente opgaver ned fra og uploades til fx Lectio.

Øget skriftlighed

At der skal være øget skriftlighed i de enkelte fag skal selvfølgelig ikke betyde at læreren bliver overdynget af rettearbejde. Balder Asmussen har på sin blog gjort sig nogle gode overvejelser omkring denne problematik og kommer med nogle forslag ud fra følgende fokuspunkter:

• Jeg vil skærpe elevernes formidlingskompetence

Du skimmer elevbesvarelserne. Du kopierer nogle uddrag (med fejl og mangler) over i et fællesdokument (som google.docs), som eleverne skal forbedre parvis i næste modul, hvorefter sætningerne gennemgås ved tavlen. Du skal ikke finde alle fejl, bare nok til eleverne har noget at arbejde med. Tiden du bruger er almindelig forberedelsestid. Det er jo netop forberedelse af undervisning du laver, og ikke retning.

•  Jeg vil skærpe elevernes faglige færdigheder

Som ovenstående. Du fokuserer bare på det faglige indhold i stedet for det sproglige. Har eleverne givet en tilstrækkelig definition af begrebet? Har de formidlet grafen korrekt? Har de beregnet med de relevante tal? Har de lavet et eksemplarisk argument? Det vigtige er du ikke retter, men udvælger det materiale, som eleverne skal rette. 

• Jeg vil måle elevernes indsats og kvalifikationer 

Okay, i dette tilfælde bliver du nødt til at rette… lidt. Og hvis det er enkeltelevers indsats du vil have fokus på, så skal de aflevere enkeltvist, og så har du pludselig tre gange så meget materiale. Her er det vigtigt at du kun skimmer det samlede materiale, og slår ned på det som afviger fra det, der minder om det du oplever på klassen. Dette er en teknik til at få øje på de fagligt stærke elever, der ikke siger så meget, og blive opmærksom på, hvem der måske siger meget, men ikke har tilsvarende styr på stoffet. Jeg bruger denne metode i forbindelse med karaktergivning. I den situation bliver det en lettelse for mig i den svære karaktergivningsproces, frem for en tidskrævende pligt.

• Jeg vil teste elevernes IT-kompetencer

Du har stillet eleverne en række opgaver, der indebærer at eleverne skal søge, finde og behandle information på internettet. De skal formidle stoffet videre som video, podcast (lydfil), eller screencast (lydfil hvor man ser en computers skærmbillede). De skal lave links til deres produktioner på bloggen eller noget i den stil... Her gælder det om, at du kun evaluerer på IT-kompetencerne. Kunne eleverne gøre det du bad om, og gjorde de det? Det kan du lynhurtigt få overblik over. Du behøver ikke gennemse/lytte til alle produktionerne. Hold de faglige mål adskilt fra dit fokus. Hvis eleverne har fået noget ud af det fagligt, så lad dem vise det i den almindelige undervisning.

I forlængelse af disse forslag vil jeg også tilføje at man kan lade eleverne opponere på hinandens skriftlige arbejde. Eleverne sidder jo inde med ressourcer til at vurdere hinandens arbejde. De kan selvfølgelig have svært ved at bedømme hinandens faglighed, men det kan også være en proces, der kan få eleverne til i højere grad at reflektere over fx de faglige mål eller generelt over faglig formidling. Man kan bringe de faglige mål i spil ved, at lade udvalgte faglige mål indgå som de kriterier eleverne skal vurdere hinandens arbejde på baggrund af (fx kan elevernes indbyrdes vurdering underbygges ved hjælp af vurderingsrubriks). De fokuspunkter som Balder Asmussen har ovenfor kan også fungere som fokuspunkter i opponeringsarbejdet.  Processen hvor eleverne opponere på hinanden kan samles op på forskellige måder, fx ved at udvælge et par eksempler på formidling - fx det gode og det mindre gode.

Jeg har særligt arbejdet med opponionstilgangen i historie, da det primært har været i historie jeg har savnet skriftligheds-øvelser, men den kan også overføres til de andre fag med de nødvendige tilpasninger. Arbejdsformen og konkrete eksempler vil jeg skrive lidt nærmere om i et andet indlæg.

Den 'almindelige' skriftlighed

Web 2.0-ressourcer er oplagte at bruge til det skriftlige arbejde. Og kan med fordel også udvides til det reelle skriftlige opgaver med elevtid i de fagene. Google-drive, sky-drive og andre lignende redskaber gør det netop muligt for at man som lærer kan følge med i processen. Det kræver blot at eleverne deler deres dokument med læreren. Web 2.0-skriveprogrammet kan således også danne ramme omkring afleveringer, hvor man som lærer har nemt ved at gå til og fra et dokument og kommenterer/rette i det. Eleven har efterfølgende mulighed for at lave en genaflevering på baggrund af kommentarerne. Lars Henriksen fra Herning Gymnasium har opstillet pro's and con's for denne elektroniske processkrivning:

Fordele: 

• Hvis man beder eleverne om at skrive deres aflevering i Google Docs, så ligger teksten jo ét sted (ingen upload/download eller “senden frem og tilbage”. Det kan være en stor fordel i forbindelse med omlagt elevtid, hvor læreren nemmere kan følge eleverne. Man kan nemt se om Dovenlars laver noget i skrivetimen ved at kigge i hans dokument – (ja, det er måske lidt Big Brother…) 

• Læreren kan kommentere elevens tekst som i Word. Eleven får mailbesked om at læreren – eller en anden – har en kommentar. Læreren får besked, når eleverne retter. 

• Man kan rekonstruere tekstens genesis eller tilblivelsesproces ved at vælge ‘File’ => ‘Revision history’. Hvis man klikker på de forskellige tidspunkter, så kan man se de tidligere versioner – men der var ikke tid til at gå ind i det også, da jeg rettede.

 Ulemper:

• Det kræver en stabil netforbindelse at skrive direkte “i skyen” – jeg vil anbefale at selve skriveprocessen foregår i Word, men så kan man jo kopiere det ind i Docs hver gang man har arbejdet lidt med sin tekst. 

• Man har ikke helt så mange funktioner i Docs som i fx Word. Men man kan faktisk godt lave noter og links i Docs.

Man kan altså gemme og beholde sine produkter på de forskellige online skriveprogrammer og derved kan de også fungere som skrive-porteføljer for eleverne. Den problematik som Lars Henriksen nævner i forbindelse med Google-drive kan delvist løses i det tilsvarende værktøj fra Microsofts Sky-drive og generelt er Google-docs stadig under udvikling - senest er der lige tilføjet muligheden at lave kolonner.

GoogleDrev og opgaveretning

Google har med deres fildelingsplatform GoogleDrev gjort det muligt at administrere de skriftlige afleveringer på en nem og hurtig måde. Det er selvfølgelig ikke alt sammen rosenrødt, men i forhold til de områder der er afgørende for mig i rettearbejdet, så er GoogleDrev en stor forbedring end fx Lectio's system.

Det første skridt er selvfølgelig at få eleverne til at skrive i GoogleDrev. Det kan i sig selv godt være en udfordring. Men det kan være en god investering. Særligt hvis man i et klasseteam bliver enige om at bruge denne platform, fx i forbindelse med opgaveskrivning, gruppearbejde, projektarbejde mv.

Aflevering i GoogleDrev

Når eleverne skal aflevere opgaven skal de dele den med læreren. For at kunne det skal de bruge den mail man har tilknyttet sin Google-konto. Hvis de har en G-mail kan de oprette læreren som en kontakt og så skal de bare bruge navnet. De deler ved at klikke på den blå knap i øverste højre hjørne.

Derefter åbner en boks, som kan ses af eksemplet nedenfor. Der er overordnet tre måder at dele på:

• Man kan dele det link der er ses i den øverste røde cirkel
• Man kan skrive mailadresse(/navn) på den eller de personer man gerne vil dele med.
• Og man kan også dele via G-mail eller forskellige sociale medier (jf. logoerne)

Man skal dog være opmærksom på at man også kan indstille hvor meget adgang de personer man deler linket med skal have. Det ændrer man ganske simpelt ved at klikke på den lille knap "Rediger"

Hvis man deler ved at angive navn, mailadresse eller gruppe (nederste røde cirkel) har man også mulighed for at redigere om vedkommende skal kunne henholdsvis vise, kommentere eller redigere. Hvis eleven skal dele med læreren og læreren skal kunne rette kræver det derfor minimum at de har adgang til at kommentere og gerne til at redigere. Se eventuelt videoen nedenfor.

Retning

GoogleDrev giver derefter mulighed for at læreren og elev kan redigere i det samme dokument sammen. Generelt oplever jeg en meget hurtigere adgang og bedre mulighed for at kommunikere med eleven. Jeg skal ikke først downloade filen gennem fx Lectio. Den åbner op i min browser og eleven kan reelt se mine rettelser med det samme. Derfor kan platformen med fordel bruges som en formativ evaluering (eller fx som en form for genaflevering af opgaven). Man har gennem platformen også mulighed for at følge med i eventuelle ændringer i dokumentet i forbindelse med en formativ evaluering (se eksempel i videoen nedenfor).

Eksempel kommer (video)

Processen kan altså være væsentlig kortere i en genafleveringsopgave. Man kan fx vælge et konkret fokus at rette efter og kun give korte kommentarer på fejl. I eksemplet nedenfor er fokusset på grammatik i engelsk (ikke min egen video):

Som lærer har man selvfølgelig mulighed for at arkivere opgaverne i et filindelingssystem med foldere og stier. Man kan fx oprette en folder for hver elev, som man så deler med eleven, hvor eleverne skal gemme deres opgaver i. Den delte folder fungerer på samme måde som et enkelt dokument. Det vil sige at alle ændringer, med det samme, bliver tilgængelig for alle dem der har adgang.

For at opsummere, mener jeg at opgaveafleveringen ved hjælp af GoogleDrev fjerner et par tidskrævende øvelser (upload, download, opstart af skriveprogram mv.) og samtidig giver det mulighed for et bedre overblik over en udvikling i en opgave, samt mulighed for god kommunikation om opgaven med eleven.

Har du andre gode ideer til fokus/metoder?

Vidensdeling - samarbejdsredskaber

At kunne vidensdele og at kunne samle relevant materiale ind, og ikke mindst at kunne gemme/arkivere det er vigtige kompetencer at opøve hos eleverne. Her vil jeg kort introducere de tre bedste kurator-redskaber som jeg indtil videre har fundet;

• Bundlr
• Diigo
• Pearltrees

Der findes selvsagt andre muligheder og her er det først og fremmest oplagt at nævne Facebook-grupper og Google+ foraer. Jeg er personligt selv en større fan af Google+ fora-systemet end facebook-grupperne. Det handler først og fremmest om opsætningen og layoutet, og ikke så meget om den egentlige funktionalitet. Men udover disse to redskaber findes der altså et række redskaber, der er særligt udviklet med særligt fokus på vidensdeling og systematisering af materiale man kan finde på internettet. De har bygget deres systemer forskelligt op og det giver dem hver især fordele og ulemper. Der er også kuraterings-værktøjer jeg  ikke har medtaget her (fx Scoop.it), men det er fordi de ikke kan bruges - gratis -  i forhold til samarbejdet.

De tre redskaber, jeg vil fokusere på her, har tre ting tilfælles som gør den brugbare til brug i undervisningen og særligt i forbindelse med projektarbejde.

1) Det væsentligste de har tilfælles og grunden til de er værd at overveje at introducere for sine elever, er at man kan være flere om at samarbejde om et emne - og at det er gratis.

2)En anden ting de tre redskaber har tilfælles er at det er muligt at 'joine' ved at bruge et openID. Og et openID er fx ens egen profil på Twitter, Google, Facebook eller Yahoo. Man skal derfor ikke bruge flere nye logins, men man kan bruge logins man allerede har. Det er en vigtig funktion web 2.0-værktøjer, som man kan bruge i undervisningen, bør have 

3) En sidste detalje der er værd at nævne, er at man ved alle tre har mulighed for at installere en extension til sin browser, som gør det nemt at indsamle relevante links.

Hvis man ikke vil bruge sin facebook-konto til at oprette en profil, vil jeg varmt anbefale at man opretter sig enten en twitter-profil eller google-konto, eller begge, så man kan bruge dem som login-redskab. Man behøves ikke være aktiv på twitter for at have en profil.

Bundlr

Som nævnt kan man 'signe up' ved at bruge en af sine openID's. Det er relativt simpelt og man bliver hurtigt guidet igennem processen.

Ideen med Bundlr er at man kan skabe nogle 'bundter' af relevante links. Man kan give sit 'bundt' en titel og begynde at lægge links ind under titlen. Dvs. at Bundlr er meget bygget op omkring temaer. Fx har jeg selv brugt til at skabe en oversigt over netop forskellige online kurator-redskaber. Alternativt har jeg også en over relevante sider og kilder til emnet Enigma (som er et populært emne i SRP i matematik og historie). Man har så mulighed for at invitere andre bundlr-medlemmer til at administrere 'bundtet'

Der er to metoder man kan få links ind i sit bundt. De to metoder ses i billedet ovenfor. 1) at kopiere en webadresse ind i feltet i højre side og klik "Add Clip". 2) at installere bundlr-extension, så du har den i din værktøjslinje (det er den røde knap med et 'B' til højre for adresselinjen). Det finder man hurtigt ud af.

+ det er simpelt, hurtigt
+ der er hurtigt overblik over de links man har samlet ind
- der kan være sider som kan være relevante i forskellige temaer og så er det lidt en omvej at skulle aktivt placere dem i flere temaer.
- der er (endnu) ikke en app til tablets eller smartphone

Diigo

Igen nemt at 'signe up' med sit openID.

Ideen med Diigo er ikke temaer, men 'tags'. Man tagger de forskellige sider man finder interessante. Dvs.  at man forbinder de sider man synes er interessant fx i forhold til sociologi eller 2. verdenskrig med de relevante tags fx - sociologi, identitetsdannelse, social arv, besættelsestiden.
Når man så vil finde frem til den relevante side har man så sit 'tag'-arkiv at søge i. Det er efter min mening det smarteste system - netop fordi at man kan give de artikler, sider mv. man finder forskellige tags eller kendetegn. Det gør det nemt hurtigt arkivere siderne i første omgang og nemt hurtigt at finde dem frem igen. Derudover har man også mulighed med Diigo at lave markeringer af særligt interessante passager på siderne. Dvs. man har mulighed for at hurtigt at finde frem til det man fandt interessant ved fx en artikel eller side.

Man skal installere en extension (også på tablets og smartphone - lidt mere komplekst, men ikke sværere end at man kan google det). Herefter har man den i værktøjslinjen (den lyseblå knap med et 'd').

Samarbejdet foregår i Diigo særligt gennem Diigo-groups man opretter sammen - se kort introduktion i videoen nedenfor:

+ tag-systemet
+ tilgængeligt både på PC, iPad og smartphone
- omfanget af tags kan blive for 'overvældende'
- lidt kedelig oversigt (ikke uvæsentlig pointe ift. til eleverne ...)

Pearltrees

Den sidste mulighed spiller mere på det visuelle. Igen er der en kobling til OpenID, som gør det nemt og hurtigt at oprette en profil og logge ind igen.

Her er systematiseringen, som nævnt anderledes. Man arbejder med systemer af forgreninger - med emner og underemner mv. Her har man både mulighed for at oprette 'pearls' gennem en extension i værktøjslinjen og gennem hjemmesiden.

Samarbejdsmuligheden foregår gennem Teams. Man kan vælge hvilken forgrening man vil samarbejde og udvikle på. Se kort vejledning i videoen nedenfor for opsætning:

+ god visuel oversigt
+ mulighed for over- og underemner
+ både til PC og Apple-produkter
- er lidt tungt
- kan virke uoverskueligt
herunder mange lag (når man åbner en perle kommer en række nye)
og hvis man har mange 'pearls'

Glogster i samfundsfag - som faglig formidling

Nu har mine elever forsøgt sig med Glogster til at lave "digitale plakater". Det at plakaten giver mulighed for at bruge forskellige modaliteter på en relativ simpel måde er et stort plus.

Eksemplerne nedenfor er delprodukter af et lille miniprojekt (i samfundsfag C) på en blokdag - 'plakaterne' er ment som en del af en oplysningskampagne om udvalgte emner. Der er selvfølgelig plads til (faglig) forbedring. Men overordnet synes jeg, de har arbejdet godt og får vist og øvet formidlingskompetencer - og nok så væsentligt formidling af fagligt stof.

En anden smart ting ved Glogster er at man kan 'signe up' med Facebook. Det betyder at eleverne ikke har brug for et nyt login. Jeg er personligt en stor fan af digitale værktøj, der kan tilknyttes enten Twitter, Google eller Facebook. Det mindsker antallet af logins eleverne skal bruge.

Visuel læring - whiteboard animation eller simpel tegn og klip

Multimodalitet er et dejligt ord - et ord man kan knække tungen på. Et begreb der dækker over noget, som der måske er for lidt af i gymnasieelevers hverdag. De møder ofte det verbale i skrift og tale - særligt  i form af lektier og klassesamtale. Efterhånden møder eleverne dog også det visuelle. Flere nyere gymnasiebøger forsøger at integrere modeller, figurer og billeder for at understøtte og supplere teksten. Dette er en del af den receptive tilgang. Eleverne skal lære at forstå de visualiseringer de bliver forholdt, da de - visualiseringerne - er en del af den samlede faglige læsning og forståelse. I samfundsfag arbejder man fx meget med modeller og eleverne skal lære at forstå modellernes logik - hvilket egentlig er en visuel tilegnelse. Inddragelsen af visualiseringer argumenteres for er vigtigt for generel indlæring - vi skal således som lærere fascilitere en udvikling af visuel intelligens (Ebbensgaard, 2011: s. 39). Men man kan også udvikle den visuelle intelligens den modsatte vej - nemlig ved at eleverne skal være produktive og kreative og skabe visualiseringerne. Og det er særligt her jeg synes der er et potentiale og er noger jeg har forsøgt at arbejde med. Min inspiration har først og fremmest været RSA Animate fra Cognitive Media. RSA Animate er netop et projekt, der bygger på en grundforudsætning for at indlæringen fungere bedre under multimodale rammer. Helt præcist har de arbejdet med det, der kaldes whiteboard animation, hvor en dygtig tegner illustrerer/visualiserer et foredrag - i en form for real-time (ved hjælp af redigering, klip og time-lapse). Måden hvorpå visualiseringen understøtter det talte ord, syntes jeg var kraftfuld. Mere jordnært er jeg også inspireret af et tilsvarende tysk oplysningsprojekt, der kalder sig selv Explainity (har også lavet enkelte videoer på engelsk) - kort sagt er deres projekt, "to make sense of the daily news cycle and to foster public understanding of complex issues". Deres format er mere simpel - tegn, klip, vis og fortæl. Og det tænkte jeg: "det kan mine elever da også gøre". Men først skulle det selvfølgelig afprøves på egen krop og evner, hvilket videoen nedenfor er et resultat af - jeg valgte at lave en lille introduktionsvideo til eleverne (jeg har endnu ikke fået lavet speak indover videoen - og har derfor "livespeaket" den i klassen).

Kreativitet

Samtidig er det også en arbejdsform - kan det argumenteres for - der styrker den innovative kompetence. Helt konkret fik eleverne at vide at de skulle igennem 5 stadier for at komme frem til produktet (alt efter hvor meget tid man har til rådighed kan man tilføje eller droppe punkt 5 - og trinene kan også ændres lidt på). Tilgangen er stærkt inspireret af de innovative trin, som fx Kirsten Lauta og Dorte Fensteen arbejder med på Københavns Åbne Gymnasium:

1. Viden - det er i denne forbindelse nødvendigt med at have noget viden om hvad de skal være produktivt kreative omkring. Det kan være noget fagligt de fx har læst i bogen man arbejder med. Det kan være på baggrund af en undersøgelse de har lavet (fx kunne man i samfundsfag arbejde med at deres interviews (kvalitativt eller kvantitativt) præsenteres gennem en visuel præsentation)
2. Kreativitet & brainstorming (sky is the limit - med ja-hatten på) - hvordan kan det illustreres? Jeg mener det er en god idé at opfordre til at tegningerne gerne må være lidt barnlige (hvilket også gør det mere tilgængeligt for de elever, der ikke har så gode tegne-talenter). 
3. Udvælgelse - en kort udvælgelsesproces hvor de ideer, som umiddelbart virker mulige skal arbejdes med
4. Mockup & test - så skal udkastet produceres. Tegningerne skal tegnes, klippes ud, gøres klar. Manuskriptet skal skrives, så der er sammenhæng mellem det der bliver fortalt og vist. Dette udkast kan så afprøves på udvalgte testpersoner (fra egen eller anden klasse) - hvad får de ud af videoen, hvad lærer de mv.? 
5. Endelig version - og klog af erfaringen skal den endelige video nu sættes sammen. Den endelige version kunne eventuelt også være et samlet kollaborativt resultat af de forskellige gruppers mockups. 

Principperne i denne proces bliver også fint udtrykt i den følgende video om et firmaet IDEO, som lever af innovation. I videoen får de til opgave at videreudvikle indkøbsvognen:

Forløbige erfaringer

Indtil nu har jeg bare arbejdet kortvarigt med denne tilgang. To af mine klasser i samfundsfag (grundforløb på c-niveau) har arbejdet med at lave en kort visualisering af velfærdstrekanten. Fokusset har været at få afprøvet arbejdsformen og oplægget var at de skulle lave en mockup og at hvis det gik fint ville vi udvide hele forløbet om fattigdom til et projekt med at lave en formidling. De fik som ramme 3 moduller á 50 minutter til at arbejde med det (flere grupper har brugt min. 50 minutter mere, af forskellige årsager). Min 1hf-klasse i ks-historie har arbejdet med at lave en opsamlings-præsentation af tiden fra antikken op til oplysningstiden. Her valgte jeg ikke at differentiere mellem mockups og endelige versioner, men at de bare skulle lave en videopræsentation. Denne klasse har haft 6 moduler af 50 minutter til at lave deres video. I en klasse som kun har historie i ydertimer (om eftermiddagen, hhv. onsdag kl. 14-16 og torsdag kl. 13-15) har det givet relativ god effekt at introducere dette projekt - på trods af at de skal "genlæse" materiale vi allerede har gennemgået! De fik 6 moduler á 50 minutter.
Det skal nævnes i denne forbindelse at begge samfundsfags-klasserne har billedkunst, som deres kunstneriske fag i 1.g. Hvilket selvsagt giver dem en fordel og måske medvirker til at de naturligt har lyst til arbejdsformen.

Mine observationer - indtil nu:

De positive:

• høj elevaktivitet; i høj grad også fra elever der normalt ikke melder sig ind som fagligt aktive.
• stor entusiasme med at komme i gang med opgaven - selvfølgelig stadig med udsving
• glæde - det lyder måske fjollet at fremhæve dette punkt, men jeg synes generelt at eleverne var påvirket på en positiv måde. Udviste stolthed over opnåelse af delmål (fx tegnet en flot bod med prisskilte (samfundsfag - markedsmekanismen), eller tegnet en flot munk (historie - middelalderen)

De negative:

• som det oftest er tilfældet endte flere af grupperne med ikke at være helt færdige indenfor det afsatte tidsrum, på trods af at grupperne overordnet har arbejdet effektivt i timerne og nogle af grupperne har brugt lidt tid i deres egen fritid.
• enkelte elever - og derved også enkelte grupper (de fik lov til selv at konstituere grupperne) - fandt opgaven mindre barnlig eller mente ikke at have fantasien til at påtage sig sådan en opgave. Derved udebliver motivationen. Disse elever er umiddelbart delt op i to grupper. Nogle der generelt er umotiveret og nogle der foretrækker arbejdssituationer, hvor de kan være meget selektive med indsatsen (fx to-tre markeringer i timen så læreren har set en og så ellers melde sig ud). Opgaven her krævede faktisk fokus fra start til slut, hvis der skulle være forhåbning om at være færdig til tiden.

Produkterne:

• Af varierende kvalitet (billedekvalitet, lydkvalitet, genkendelighed af tegninger mv.)
  Dette kan dog afhjælpes ved at opstille bedre rammer for optagelses og redigeringsfasen
• Indholdsmæssigt har de fanget centrale faglige punkter

Evalueringen

Men hvad med læringen? Den har jeg ikke fået evalueret endnu. Jeg har dog et klart indtryk af at fx markedsmekanismen er blevet væsentligt bedre forstået, end hvis vi havde nøjedes med en traditionel undervisningssituation med tavleundervisning og/eller elevarbejde med modeller og/eller arbejdsspørgsmål mv. Tilsvarende har jeg et indtryk af at mine historieelever har væsentlig bedre overblik over den historiske kronologi og hvad der er centralt i de forskellige perioder. Eleverne selv udtrykker i overvejende grad - i deres evaluering af arbejdsformen - at de har fået meget ud af arbejdsgangen.

Det centrale spørgsmål jeg umiddelbart sidder tilbage med, efter den lille afprøvning, er om den tidsmæssige investering er det værd? Som nævnt mener jeg at man, ved at forbedre rammerne omkring optagelses- og redigeringsfasen, kan afhjælpe forhold omkring kvaliteten af præsentationerne. Men det vil formentlig også kunne mindske problemet med tidsperspektivet. Og selvsagt det forhold at eleverne får erfaring med arbejdsformen vil også afhjælpe nogle af de "børnesygdomme" man utvivlsomt vil støde på og som jeg er stødt på.

Produktet egner sig godt som et slutprodukt i et formidlingsprojekt, hvor man fx vil gøre opmærksom på et samfundsmæssigt problem eller fx som opsamlingsfokus. Og er således et interessant alternativ til mere traditionelle (hovedsageligt skriftlige) formidlingsformer - plakater, powerpoints, blogs.

Er der andre der har erfaringer med lignende projekter?

Læs mere:

Om det spændende projekt Visuel HF i Viborg, hvor eleverne tager deres hf på tre år inklusiv et år (fordelt over de tre), hvor de bliver undervist i at tegne, lave animationer mv.:

Aase H.B. Ebbensgaard, Nikolaj Frydensbjerg Elf & Sia Søndergaard (red.) (2011): At tegne en tanke - Første rapport om Visuel hf i Viborg. Serie: Gymnasiepædagogik, nr. 81. (online her)

Historieforløb om USA - med docsteach.org

Nu da det er tid til valg i USA er der måske flere historikere, der har haft overvejet om det næste eller måske igangværende forløb skulle handle om USA. Det amerikanske The National Archives har i den forbindelse en meget brugbar side: Docsteach.org. På denne side er der et væld af relevante kilder (dog på engelsk), samt en masse forskellige opgaver.

Kilderne

Kilderne er opdelt i forskellige perioder, men det er også muligt at søge på forskellige nøgleord. Der er både billeder, officielle tekster, private breve, videoer, statistik mv. Kort sagt et væld af kilder. Hjemmesiden har en meget brugervenlig opsætning, der fx gør det muligt at søge efter hvilken slags kilde man vil arbejde med (fx tekst eller billede).

Opgaverne

Der er som nævnt en række forskellige opgaver eleverne kan blive sat til at lave med inddragelse af udvalgte kilder. De forskellige opgaveformer er spredt ud på Blooms taksonomi, så man har mulighed for at give eleverne forskellige slags opgaver.

Blandt de forskellige opgaver der er forberedt er Weighing the Evidence.



Weighing the Evidence har som hovedfokus at vurdere hvilken "sandhed"/"fortælling" kilderne antyder. Rammen er at eleverne bliver præsenteret for to alternativer og så skal de vurdere hvorvidt kilden vægter den ene eller anden vej.




Man har også mulighed for at lave sine egne opgaver - med udgangspunkt i de opgaveskabeloner der er. Det kræver blot at man har registreret sig som bruger. Hvilket også gør at mange flere færdigproduceret opgaver bliver tilgængelige. I screenshotet nedenfor ses de forskellige skabeloner der er mulighed for.

Også til andet brug

Selvfølgelig har man også mulighed for bare at bruge nogle enkelte kilder til at lave noget helt andet og der er kildearkivet stort - måske for omfattende til at overskue det - og de kan gemmes ned til egen computer eller bare linkes til.

Kender I til andre fine redskaber til lave historieforløb om USA?

PS. Jeg har brugt et herligt screenshot-værktøj ved navn Szoter til blog-indlægget, men kunne godt tænke mig at høre om, der var nogen derude der kender til et værktøj, hvor man også kan oprette en profil og gemme billeder online.

Hat-tip: Lars Henriksen på itgymnasiet.dk