Overvejelser om hvorfor whiteboard animation

I dette indlæg vil jeg kun fokusere på hvorfor "whiteboard-animation"? Og ikke på de forskellige problemer der er med arbejdsmetoden - som der er. Det vil jeg skrive om særskilt. Og jeg heller vil jeg her gå i detaljer med hvordan. Det har skrevet lidt om i et tidligere indlæg og arbejder i øjeblikket på en mere udførlig manual.

Multimodalitet
Den visuelle intelligens en væsentlig rolle i vores tænkning og derved også vores læring. Det er ikke sådan at det visuelle skal erstatte andre måder at kommunikere på, at tænke på og at opnå viden. Men det skal omvendt heller ikke glemmes. Det er en vigtig del i læringsprocessen.

Der er to meget udbredte måder at udtrykke tekst - nemlig den skrevne og det talte. I de senere år er disse to måder begyndt at blive komplimenteret med en tredje måde - nemlig billedet. Det skal ikke forstås som at billedet ikke har eksisteret før - tværtimod var det jo tidligere den ene måde ud af to - nemlig det talte og billede. Altså før skriftsproget blev udviklet. Men overtid blev billedet skubbet lidt i baggrunden i forhold til det talte og i højere og højere grad den skriftlige modalitet. Men som nævnt er billedet fået en øget betydning, hvilket egentlig ikke burde være så underligt. De fleste børn i dag - i den vestlige verden - vokser op med billedet som en magtfuldt modalitet, der i lang tid skal understøtte det talte eller skrevne. Det ser man fx i tegnefilm, børnebøger og computerspil mv. Derfor udvikles de fleste børns visuelle intelligens helt naturligt i den daglige berøring med den visuelle modalitet.

De sidste par år har fx RSA-animate haft stor succes med at hvad der kan kaldes whiteboard-animation (eksempler i videoen nedenfor)

DR's program Detektor har også jævnligt gjort brug af formatet i de populære tv-programmer. Og der findes en række andre eksempler på Youtube, der arbejder efter samme koncept. Foredrags-serierne TED er også begyndt at lave egentlige animationer under titlen TED-ED. Og det er principper der også går igen i ideen omkring Flipped Classroom. Det er en kommunikationsform, som er stærk for tiden. Og det skyldes netop den multimodale platform det foregår i og det styrker der er ved den. Jeg mener dog ikke kun at det er som modtager at der er noget at vinde rent læringsmæssigt. Eleverne kan netop også blive producenter af sådanne projekter - og det vil egentlig ikke være store skridt i forhold til arbejdsformer elever har oplevet tidligere.

Mit argument for whiteboard-animationen
I en whiteboard-animation kommer disse tre modaliteter - det talte, det skrevne og billedet - til udtryk i den samme platform. Både for producenten og den der modtager viden vil de tre modaliteter komme i spil. Og komplimentere hinanden i forhold til at udtrykke den konkrete faglige viden.

Jeg mener personligt at processen i udarbejdelsen af en whiteboard-animation er en en stærk læringssituation. En af væsentligste grunde er den føromtalte multimodalitet - som jo er til stede både for afsenderen og modtageren. Jeg vil her kort videre uddybe hvorfor dette er centralt i forhold til læringsprocessen. Det vil jeg gøre ved at tage udgangspunkt i psykologen Daniel Kahnemans teori om hvordan vi tænker. Han beskriver at vi overordnet har to tænkesystemer - System 1 og System 2.  System 1 er de umiddelbare stimulanser, der former vores forståelse. Og det er også noget der lagrer sig i sproget om hvordan vi taler om mange forskellige fænomener - fx jordens bevægelse i forhold til solen, som for os i daglig tale bliver benævnt som at solen går op og ned - selvom det rent videnskabeligt reelt er noget sludder. Det er væsentligt at bemærke at det er system 1, der er det stærkeste - dvs. det der former mest af vores forståelse og måde at tale om omverden på.

Det er dog det 2. system, der er omdrejningspunktet i arbejdet med whiteboard animation. Eleverne arbejder med at skulle forklare og belyse faglige begreber, teorier, faglige sammenhænge - generelt viden. Det er den viden der er langsom og skal tilegnes gennem læsning og øvelser. I forbindelse med WA skal den så forklares - i tale, skrift og billede. Det 1. system bliver også aktiveret i arbejdet med at lave visualiseringer. For her skal de netop bruge de umiddelbare stimulanser og de simple forståelser vi har af omverden - fx gennem brugen af visuelle metaforer. I en hf-klasse der arbejdede med at lave opsamlinger af historieske perioder i netop WA, brugte en gruppe en meget stærk men alligevel meget simpel måde at udtrykke, at den katolske kirke Europa blev splittet i forbindelse med reformationen. De havde tegnet en kirke og klippet et zig-zag-mønster ned gennem kirken. Og da den faglige viden skulle formidles i videoen om det kirkelige brud blev det illustreret med en kirke der blev splittet rent fysisk [indsæt eksempel - kommer]. Og det er netop i forbindelse med at begge tænkesystemer bliver aktiveret, at jeg mener at der er en særlig stor læringsgevinst at hente. Det er en arbejdsform, der således ikke kun er tung og langsom (som i System 2) men også hurtig og følelsesmæssig (som i System 1).

Ovennævnte eksempel illustrere også et andet  væsentligt forhold jeg vil fremhæve i forhold til WA. Nemlig at det mere eller mindre tvinger eleverne til at forklare fremfor bare at fremlægge eller redegøre. Der er iboende i produktkravet således et behov for at producenten automatisk bevæger sig op af den taksonomiske trappe. Det er ikke nok med en gengivelse af stoffet. Det skal struktureres og sammenhænge forklares og/eller det skal bedømmes og vurderes. Dette krav ligger der ikke nødvendigvis i en powerpoint-fremlæggelse, der kan komme til at være mere en fremlæggelse end en forklaring og derfor er der en større redegørelses-faldgruppe forbundet med fx PP-fremlæggelse.

WA skal selvsagt ikke være en gentagende opgave, så en klasse kun arbejder med WA-projekter! Men skal indgå som en del af variationen og kan, ved at eleverne bliver introduceret til formen, indgå i den palet af præsentationsredskaber (fx PP, skuespil, quiz'er, hjemmeside, prezi mv.) eleverne opøver igennem deres uddannelse. Og jeg mener det er stærkt formidlingsværktøj - både for afsenderne (gruppen der har lavet den enkelte film) og modtagerne (resten af klassen eller andre elever)

Har du nogle indvendinger, kommentarer og/eller måske erfaringer?