Øget skriftlighed
At der skal være øget skriftlighed i de enkelte fag skal selvfølgelig ikke betyde at læreren bliver overdynget af rettearbejde. Balder Asmussen har på sin blog gjort sig nogle gode overvejelser omkring denne problematik og kommer med nogle forslag ud fra følgende fokuspunkter:
- Jeg vil skærpe elevernes formidlingskompetence
Du skimmer elevbesvarelserne. Du kopierer nogle uddrag (med fejl og mangler) over i et fællesdokument (som google.docs), som eleverne skal forbedre parvis i næste modul, hvorefter sætningerne gennemgås ved tavlen. Du skal ikke finde alle fejl, bare nok til eleverne har noget at arbejde med. Tiden du bruger er almindelig forberedelsestid. Det er jo netop forberedelse af undervisning du laver, og ikke retning.
- Jeg vil skærpe elevernes faglige færdigheder
Som ovenstående. Du fokuserer bare på det faglige indhold i stedet for det sproglige. Har eleverne givet en tilstrækkelig definition af begrebet? Har de formidlet grafen korrekt? Har de beregnet med de relevante tal? Har de lavet et eksemplarisk argument? Det vigtige er du ikke retter, men udvælger det materiale, som eleverne skal rette.
- Jeg vil måle elevernes indsats og kvalifikationer
Okay, i dette tilfælde bliver du nødt til at rette… lidt. Og hvis det er enkeltelevers indsats du vil have fokus på, så skal de aflevere enkeltvist, og så har du pludselig tre gange så meget materiale. Her er det vigtigt at du kun skimmer det samlede materiale, og slår ned på det som afviger fra det, der minder om det du oplever på klassen. Dette er en teknik til at få øje på de fagligt stærke elever, der ikke siger så meget, og blive opmærksom på, hvem der måske siger meget, men ikke har tilsvarende styr på stoffet. Jeg bruger denne metode i forbindelse med karaktergivning. I den situation bliver det en lettelse for mig i den svære karaktergivningsproces, frem for en tidskrævende pligt.
- Jeg vil teste elevernes IT-kompetencer
Du har stillet eleverne en række opgaver, der indebærer at eleverne skal søge, finde og behandle information på internettet. De skal formidle stoffet videre som video, podcast (lydfil), eller screencast (lydfil hvor man ser en computers skærmbillede). De skal lave links til deres produktioner på bloggen eller noget i den stil... Her gælder det om, at du kun evaluerer på IT-kompetencerne. Kunne eleverne gøre det du bad om, og gjorde de det? Det kan du lynhurtigt få overblik over. Du behøver ikke gennemse/lytte til alle produktionerne. Hold de faglige mål adskilt fra dit fokus. Hvis eleverne har fået noget ud af det fagligt, så lad dem vise det i den almindelige undervisning.I forlængelse af disse forslag vil jeg også tilføje at man kan lade eleverne opponere på hinandens skriftlige arbejde. Eleverne sidder jo inde med ressourcer til at vurdere hinandens arbejde. De kan selvfølgelig have svært ved at bedømme hinandens faglighed, men det kan også være en proces, der kan få eleverne til i højere grad at reflektere over fx de faglige mål eller generelt over faglig formidling. Man kan bringe de faglige mål i spil ved, at lade udvalgte faglige mål indgå som de kriterier eleverne skal vurdere hinandens arbejde på baggrund af (fx kan elevernes indbyrdes vurdering underbygges ved hjælp af vurderingsrubriks). De fokuspunkter som Balder Asmussen har ovenfor kan også fungere som fokuspunkter i opponeringsarbejdet. Processen hvor eleverne opponere på hinanden kan samles op på forskellige måder, fx ved at udvælge et par eksempler på formidling - fx det gode og det mindre gode.
Jeg har særligt arbejdet med opponionstilgangen i historie, da det primært har været i historie jeg har savnet skriftligheds-øvelser, men den kan også overføres til de andre fag med de nødvendige tilpasninger. Arbejdsformen og konkrete eksempler vil jeg skrive lidt nærmere om i et andet indlæg.
Den 'almindelige' skriftlighed
Web 2.0-ressourcer er oplagte at bruge til det skriftlige arbejde. Og kan med fordel også udvides til det reelle skriftlige opgaver med elevtid i de fagene. Google-drive, sky-drive og andre lignende redskaber gør det netop muligt for at man som lærer kan følge med i processen. Det kræver blot at eleverne deler deres dokument med læreren. Web 2.0-skriveprogrammet kan således også danne ramme omkring afleveringer, hvor man som lærer har nemt ved at gå til og fra et dokument og kommenterer/rette i det. Eleven har efterfølgende mulighed for at lave en genaflevering på baggrund af kommentarerne. Lars Henriksen fra Herning Gymnasium har opstillet pro's and con's for denne elektroniske processkrivning:Fordele:
- Hvis man beder eleverne om at skrive deres aflevering i Google Docs, så ligger teksten jo ét sted (ingen upload/download eller “senden frem og tilbage”. Det kan være en stor fordel i forbindelse med omlagt elevtid, hvor læreren nemmere kan følge eleverne. Man kan nemt se om Dovenlars laver noget i skrivetimen ved at kigge i hans dokument – (ja, det er måske lidt Big Brother…)
- Læreren kan kommentere elevens tekst som i Word. Eleven får mailbesked om at læreren – eller en anden – har en kommentar. Læreren får besked, når eleverne retter.
- Man kan rekonstruere tekstens genesis eller tilblivelsesproces ved at vælge ‘File’ => ‘Revision history’. Hvis man klikker på de forskellige tidspunkter, så kan man se de tidligere versioner – men der var ikke tid til at gå ind i det også, da jeg rettede.
Ulemper:
- Det kræver en stabil netforbindelse at skrive direkte “i skyen” – jeg vil anbefale at selve skriveprocessen foregår i Word, men så kan man jo kopiere det ind i Docs hver gang man har arbejdet lidt med sin tekst.
- Man har ikke helt så mange funktioner i Docs som i fx Word. Men man kan faktisk godt lave noter og links i Docs.
Man kan altså gemme og beholde sine produkter på de forskellige online skriveprogrammer og derved kan de også fungere som skrive-porteføljer for eleverne. Den problematik som Lars Henriksen nævner i forbindelse med Google-drive kan delvist løses i det tilsvarende værktøj fra Microsofts Sky-drive og generelt er Google-docs stadig under udvikling - senest er der lige tilføjet muligheden at lave kolonner.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar